Danefæ elsker glade striber, prints og ikke mindst dejlige farver.
Børnetøj bliver vasket igen og igen, og derfor er det vigtigt, at farverne kan klare mosten. Vi arbejder med en 1. klasses pakistansk bomuld, som bliver spundet, farvet og strikket af vore producenter i Portugal og Tyrkiet.
Alle vores stribede metervarer er yarndyed; garnet indfarves i hver af stribernes farve, og derefter strikkes de enkelte farver sammen til den endelige stribekombination. Denne grundfarvning af garnet, gør farverne klare og solide, samt sikrer en blød og behagelig, ensartet overflade.
Herefter vaskes og tørres metervaren for at slippe af med evt. overskydende farve og støv fra strikkeprocessen, samt for at for-krympe materialet for at sikre, at det endelige stykke tøj beholder sin størrelse.
Når metervaren er klar, klippes, printes og syes tøjet. Herefter venter der tøjet endnu en vask for, igen, at sikre at det er rent, efter at have været igennem mange menneskehænder, og for at sikre, at tøjet er ”true to size”.
Sidste etape er vores quality control, hvor vi måler, vasker og tester (på egne børn;-)), før vi siger okay for, at producenten kan pakke og sende tøjet afsted til vores lager.
Resultatet er f.eks. en bluse som denne som hedder Sofie Tee:
Danefæ arbejder sammen med nogle gamle europæiske produktionshuse, som har arbejdet med print på bomuldsstrik samt indfarvning af materialer i årevis. Vil vi arbejde med nye kvaliteter, som vi ikke kender så godt, er vi i gode hænder, og får vi den bedste vejledning af producenterne.
Vi håber du har fået et indblik i det lange liv en bluse er igennem, inden den lander færdig og klar til brug hos dig
Med et ønske om en dejlig jul fra Louise og Nina, Danefæ



